Om neurologi

NEUROLOGISKE SYGDOMME

Neurologiske sygdomme omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet) samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem). Af neurologiske lidelser kan nævnes:

  • Blodprop eller blødninger i hjernen og eventuelle følger heraf.
  • Migræne og andre hovedpineformer.
  • Nervebetændelse.
  • Neurodegenerative lidelser som Parkinson sygdom, Alzheimers demens og andre demenssygdomme.
  • Dissemineret sklerose.
  • Smertetilstande (f.eks. ansigtssmerter, smerter i arme og ben, der ikke stammer fra brud og lignende).
  • Bevæge- og gangforstyrrelser:
  • Parkinson sygdom.
  • Tourette syndrom.

APOPLEKSI

Apopleksi står for blodprop eller en hjerneblødning. Apopleksi kaldes for slagtilfælde i hjernen.

Hjernecellerne kan kun overleve hvis de får ilt og nærringstoffer og dette er kun muligt ved en normal blodgennemstrømning. Hvis der sker noget med blodgennemstrømningen, for eksempel den bliver mindre eller helt ophører på grund af en blodprop eller blødning, kan dette resultere i hjernecellernes nedsatte aktivitet og i værste tilfælde hjernecellernes død.

Symptomer:

  • Føleforstyrrelser som sovende fornemmelse eller lammelser i arme og ben.
  • Hængende mundvig med savlen fra mundvigen.
  • Synkebesvær.
  • Problemer med at danne sætninger og finde ord og forstå tale eller snøvlende tale.
  • Svimmelhed.
  • Problemer med koordination og balance.
  • Hovedpine.

Det er vigtigt at handle akut selvom symptomerne er lette, da dette kan føre til svære symptomer og i nogen tilfælde, kan føre til bevidstløshed.

Ring straks 1-1-2, hvis du oplever symptomer på apopleksi, da dette kræver akut lægehjælp.

DEMENS SYGDOMME

Demens er en neurodegenerativ sygdom ved hvilket forstås en langsomt progredierende sygdom, hvor der sker en gradvis og langsom nedbrydning af hjernecellerne og dermed påvirkning af hjernens funktioner. Der findes flere typer af neurodegenerative sygdomme som:

Der findes andre årsager til neurodegenerative sygdomme som stofskifte sygdomme , B-12 vitamin mangel, alkohol misbrug eller forstyrrelser i blodforsyning til hjernen som resultatet af mange små blodpropper, små blødninger eller forsnævringer i hjernens blodkar.

Symptomer ved demens:

  • Besvær med at udføre velkendte opgaver.
  • Problemer med at finde ord.
  • Forvirring vedrørende tid og sted.
  • Svigtende dømmekraft.
  • Problemer med at tænke abstrakt.
  • Vanskeligheder med at finde ting.
  • Forandringer i humør og adfærd.

PARKINSON SYGDOM

Parkinsons sygdom er en neurodegenerativ lidelse som er en langsom progredierende sygdom med tab af hjerneceller som producerer signalstoffet dopamin og nogle andre signalstoffer som serotonin og noradrenalin, acetylkolin med udvikling af symptomer som langsomme bevægelser, hvilerysten og muskelstivhed. Selvom sygdommen er kaldt for rystelammelse, forekommer rystelser ikke hos alle med Parkinson sygdom, men kun hos 2/3 del med denne sygdom. Symptomerne er delt op i to grupper motorisk og non-motoriske symptomer.

Non-motoriske symptomer er vandladnings-symptomer, forstoppelse, lavt blodtryk, depression, angst, nedsat lugtesans, søvnforstyrrelser og nedsættelse af de intellektuelle funktioner.

Motoriske symptomer er hvilerysten, træge og langsomme bevægelser og øget stivhed i muskulaturen.

Behandling af Parkinsons sygdom:

Medicinsk behandling i form af tablet behandling vælges individuelt i samråd med en speciallæge i neurologiske sygdomme. Hos nogle som har fået tablet behandling i flere år kan det blive nødvendigt med avanceret behandling når tablet behandling viser sig at ikke være tilstrækkeligt.
Avanceret behandling kan være i form af pumpebehandling med apomorphin eller levodopa/carbidopa eller operation og DBS (Deep Brain Stimulation) -behandling.

Tremor:

Ufrivillige rytmiske bevægelser i en kropsdel.

Dystoni:

Dystoni er en bevægforstyrrelse karakteriseret ved vedvarende eller periodiske muskelsammentrækninger. Dystone bevægelser optræder i mønstre og kan være vridende eller tremolerende og kan ofte startes eller forværres af frivillige bevægelser.

Tourettes syndrom:

Tourette syndrom er en familiært optrædende neurobiologisk lidelse i hjernen karakteriseret af mangeartede motoriske tics og en eller flere vokale tics, debuterer i barndommen. Ofte ledsaget af forskelligartede adfærdsfænomener, hvoraf en del er organisk betinget, således ADHD, OCD, angst, depression og autismespektrum lidelser.

OCD: Obsessive compulsive disorder: Adfærd præget af tvangsmæssige ritualer
ADHD: Attention Deficit Hyperkinetic Disorder.

EPILEPSI

Epilepsi er en tilstand der opstår ved forstyrrelser i elektrisk aktivitet af hjernens nerveceller. Der findes forskellige typer af epilepsi.

Symptomerne kan være forskellige som pludselig indsættende fjernhed, besvær med at tale og kramper, ændret opførelse, synsforstyrrelser, lugteoplevelser. Epileptiske anfald er ofte efterfulgt af træthed eller forvirring.

Hos mange personer med epilepsi kender man ikke årsagen til tilstanden.

Hos personer med epilepsi kan denne udløses af forskellige ydre faktorer som søvnmangel, højt indtag af alkohol, lavt blodsukker, stress og hurtig vejrtrækning, blinkende eller flimrende lys og ved computerspil.

Symptomatisk epilepsi er en tilstand hvor epilepsi er symptom på andet som en medfødt hjerneskade eller hjernesvulst, hjerneblødning, hjernehindebetændelse, hjernebetændelse eller som følge af andre neurologiske sygdomme som multipel skelerose eller demens sygdom som Alzheimers sygdom.

Epileptisk anfald kan udløses af abstinens fra alkohol eller andre rusmidler eller af meget højt eller lavt blodsukker.

Epileptiske anfald kan blive behandlet med forskellige typer medicin, der alle påvirker hjernens elektriske kredsløb. Formålet er at nedsætte antallet af anfald med så få bivirkninger, som muligt.

HJERNERYSTELSE

Hjernerystelse er en skade på hjernen som opstår i forbindelse med et hovedtrauma som et hårdt slag mod hovedet.

Hjerneskaden giver symptomer som hovedpine, kvalme, svimmelhed og hukommelsestab for episoden.

Nogle mennesker med hjernerystelse, kan udvikle kroniske symptomer i form af hovedpine, hukommelses- og koncentrationsbesvær, træthed, synsproblemer og svimmelhed.

Behandlingen er i første omgang ro, hvile og nedsat stimulation af hjernen.

Smertestillende medicin kan blive nødvendig, men bør kun tages i korte perioder.

I nogle tilfælde kan der blive behov foren tværfaglig indsats med psykolog, fysioterapeut og læge.

HOVEDPINE & MIGRÆNE

Hovedpine er delt op i to store grupper:

Primær hovedpine som:

  • Migræne hovedpine
  • Spændings hovedpine
  • Klyngehovedpine/Hortons hovedpine

Sekundær hovedpine som:

Hovedpine opstået som følge af en hjerneblødning, blodprop, hjernesvulst, hjernebetændelse, hjernehindebetændelse eller medicinoverforbrug.

Den hyppigste form for hovedpine er migræne, spændingshovedpine og medicinoverforbrug.

Migræne er anfald af pulserende hovedpine som varer op til 72 timer. Migræne forårsager ofte en eller flere ledsagsymptomer som kvalme og opkastninger, lysskyhed og lydfølsomhed. Det kan variere hvilken side af hovedet der påvirkes af anfaldet. Migræne er hyppigst blandt kvinder mellem 15-35år.

Behandlingens formål er at reducere smerterne under anfald, samt forebygge nye anfald. Det kan være nødvendigt at undgå faktorer, triggere, der udløser migræne anfald.

MULTIPEL SKLEROSE

Multipel skelerose er en neurologisk lidelse som opstår ved betændelse/inflammation der medfører ødelæggelse af fedtet omkring nervefibrene i hjernen eller rygmarven. Denne ødelæggelse af fedtvævet omkring nervefibrene kaldes for demyelinisering af nerveceller i hjernen og rygmarven. Denne demyelinisering kan ses som pletter eller plaques i hjernen og rygmarven på en MR-scanning af hjernen og rygmarven. Demyeliniseringen medfører, at nerveimpulserne ledes langsommere og i mindre omfang langs nervefiberen.

Symptomer på multipel skelerose kan være:

  • Føleforstyrrelser i arme eller ben.
  • Nedsat kraft eller udtrætning af arme eller ben.
  • Synsnervebetændelse der viser sig ved synsnedsættelse og smerter bag øjet.
  • Svimmelhed og balanceforstyrrelser.

Symptomerne aftager ofte i løbet af uger eller måneder og kan derfor være svundet, før man når til neurolog. Et attak er et eller flere neurologiske symptomer, der varer mere end 24 timer kan dog efterlade større eller mindre handicap hos den enkelte.

NEUROMUSKULÆRE SYGDOMME

Neuromuskulære sygdomme er en gruppe af sygdomme, der rammer kommunikationen mellem hjernen og muskler. Neuromuskulære sygdomme dækker over mange forskellige sygdomme.

Sygdommene rammer:

  • Muskler (muskelsygdomme)
  • Nerver i arme og ben (nervebetændelse)
  • Forbindelsen mellem nerver og muskler
  • Rygmarvens nerveceller som styrer musklerne (forhornscellelidelser).

De forskellige lidelser kan ligne hinanden, idet de alle i de fleste tilfælde resulterer i nedsat kraft og svind af muskulaturen. Visse nervebetændelser giver imidlertid overvejende nedsat følesans, og nogle muskelsygdomme giver ikke svind af muskulaturen, men derimod funktionsforstyrrelser i form af udtrætning, kramper og smerte ved bevægelse.

AMYOTROFISK LATERAL SCLEROSE

Motorneuronsygdom er en fremadskridende neurologisk lidelse med skade og tab af nerveceller i det central nervesystem og i det perifer nervesystem og viser sig som en kombination af symptomer i form af svækkelse og muskelsvind og spasticitet.